Ny aktivitet; Windsurfing

Oprettet d.

Ny aktivitet; Windsurfing

Der har længe været et ønske om Windsurfing i SportsKollektivet, og det blivre nu søsat som ny aktivitetet i klubben. 

Ideen har længe været på tegnebrættet, men først da to af medlemmerne, begge erfarne windsurfere, blev udfordret på at realisere det, tog planerne fart. I samarbejde med bestyrelsen blev der lagt en plan for, hvordan og hvad det krævede. Den tog udgangspunkt i de erfaringer klubben allerede har med vandsport, udstyr vi råder over som kunne understøtte dette, samt de to medlemmers specifikke erfaring med windsurfing. Et afgørende punkt for at kunne realisere planen var, at anskaffe udstyr til brug i klubben. 

Til vores store glæde, valgte DIF og DGI´s foreningspulje (Sommerpuljen), efter en hurtig sagsbehandling, at støtte projektet ultimo august 2020 med en delvis bevilling på kr. 50.000,- I en kombination af godt købmandskab og gode samarbejdspartnere, samt at SportsKollektivet tilfører egne midler, realiseres projekt som planlagt. 

Så snart udstyret er landet, og vejrforholdene er egnet, starter aktiviteterne op. I første omgang til glæde for medlemmerne, men når de første erfaringer og tilpasninger er gjort, bliver aktiviteterne annonceret på både hjemmeside og Facebookside. Var der ikke allerede nok gode grunde til, at blive en del af SportsKollektivet, så er her endnu en!

Læs mere om foreningspuljen hos DIF her eller hos DGI her