SportsKollektivet nomineret til Danskernes Idrætspris 2018

Oprettet d.

SportsKollektivet nomineret til Danskernes Idrætspris 2018

Danskernes Idrætspris er en pris, der går til det bedste initiativ i idrætsdanmark 2018. Alle kan nominere initiativer eller projekter. Vinderen modtager Danskernes Idrætspris ved DR´s show, SPORT 2018, lørdag den 5. januar 2019 i Boxen i Herning.

Danskernes Idrætspris sætter fokus på de aktiviteter, projekter og initiativer, der hver dag året rundt, er med til at give 2,6 mio. danskere gode oplevelser i idrætsforeningerne, eller som på anden måde bevæger danskerne. Danskernes Idrætspris er derfor prisen, der hylder projekter, initiativer og ideer, der er med til at styrke fællesskabet og glæden ved at bevæge sig eller være aktiv i en idrætsforening.

Klik her og se vores nominering.

VI er blevet nomineret af "Bevæg dig for livet - Frederiksberg", og glæder os til at finde d af hvorvidt vi kommer videre til afstemningen som starter den 5. november. Vi er under alle omstændigheder stolte af, at nogen vil nominere os, og at vi betragtes som nyskabende i vores måde at gøre det vi synes er rigtigt.