DIF invitere SportsKollektivet til kommunalt projektleder-træf

Oprettet d.

DIF invitere SportsKollektivet til kommunalt projektleder-træf

DIF & DGI har i forbindelse med "Bevæg dig for livet" indgået nogen omfattende aftaler med foreløbigt 7 af landets kommuner, herunder Frederiksberg, og der forventes aftaler med yderlgere 8 kommune i år. Aftalerne omfatter bl.a. at en projektleder i hver kommune skal arbejde målrettet mod, at flere borgere bliver fysisk aktive.

Den 19. marts 2018 mødes alle projektlederne til en inspirationsdag i KU:BE på Frederiksberg, og DIF har inviteret SportsKollektivet til at komme og fortælle om, hvordan SportsKollektivet kan være så gode (iflg DIF) til at gribe nye trends, lave motionstilbud fremfor stævnetræning og rykke med ultrakort varsel, når ledige tider opstår. DIF mener vores tilgang er noget, som mange andre kan trække inspiration fra. 

Vi er glade for den positive tilgang til vores model og måde at drive klub på, og har selvfølgelig accepteret invitationen, hvor vi glæder os til at dele vores erfaringer med SportsKollektivet med de kommunale projektledere og DIF.