SportsKollektivet renser Strandparken

Oprettet d.

SportsKollektivet renser Strandparken

Medlemmer i SportsKollektivet havde besluttet at gøre en positiv forskel, for stranden, for havet, for dyrene og alle os som bruger det, og organiseret en strandrensning i Amager Strandpark. <

 

Tiltaget var primært tiltænkt at medlemmerne ville deltage, men da begivenheden blev lagt ud, når opslaget ud til mange, mange flere. Flere end 30.000 tusinde så begivenheden på Facebook, mere end 500 viste interesse, og 55 gav tilsagn om at møde op, hvor ca. 40 var der på dagen. 

De 40 deltagende var både børn og voksne, og hvor Strandparken generelt er rimelig ren, ligger der meget småskrald, hvoraf en stor del er cigaretskodder. Mængden på billedet virker måske ikke overvældende, men en meget stor del af den er cigaretskodder, som udgør et større problem for naturen end f.eks. sugerør, som har fået stor omtale. 

Klubben bød på øl, vand og en grillpølse efter indsatsen, og vi havde en dejlig dag, hvor det allerede blev diskusteret hvornår det skal ske igen. 

På billedet de deltagere som blev hængende til hygge efter indsamlingen.