Et medlemsskab dækker det hele!
Vi har kun en type medlemsskab i SportsKollektivet, hvilket giver dig adgang til alle vores aktiviteter, på tværs af sportsgrene, og mulighed for at låne klubbens udstyr.
- Medlemskab gælder for et år ad gangen, fra 1. juli til 30. juni.
- Kontingent betales årligt, og koster kr. 365,-
- Du kan gratis at deltage i "Løb for Livet", og der er ingen krav om medlemskab for denne aktivitet.
- Melder du dig ind i sidste kvartal af perioden (1. april - 30. juni) betaler du kun halvdelen af ovenfor nævnt for den resterende periode indtil 1. juli.
- Du melder dig ind via vores shop -Klik her.
I tillæg får du mulighed for at deltage i ture, arrangementer og fester som løbende arrangeres igennem året. Der kan være en egenbetaling udover kontingent, men denne vil kun være aktuel for de arrangementer, ture etc. du tilmelder dig, og du vil altid blive oplyst om den på forhånd.
Vi håber du har fået lyst til at blive en del af klubben, men før du melder dig ind, beder vi dig læse afsnittet nedenfor.
SportsKollektivet
Ofte stillede spørgsmål:
- Hvorfor er kontingent så billigt?
Vores kontingent er bevidst sat lavt, da vi mener alle skal have mulighed for at dyrke sport i fællesskab med andre. Størrelsen på kontingent må ikke være barrieren for at få motion, og det skal ikke være nødvendigt at vælge noget fra, for at vælge SportsKollektivet til.
- Kan jeg få dispensation fra at betale kontingent?
Ja - Vi er klar over, at selv med et lavt kontingent, kan der være situationer, hvor det ikke er muligt at få plads til det i budgettet. Hvis det er tilfældet, beder vi dig kontakte os via e-mail, kort beskrive din situation, og vi vil se positivt på at enten reducere eller dispensere fra kontingent.
- Hvordan får I det til at hænge sammen?
Klubben er baseret på frivillighed, og når mange bidrager, giver det mange muligheder. Kontingent giver dig muligheden for at deltage, men fritager dig ikke fra at bidrage.
- Hvorfor skal vi løfter I i flok?
Forestil dig at klubben er båden på billedet til venstre (ovenfor på mobil), og roerne er medlemmerne. Hvis kun een roer, sejler båden i ring, og vi kommer ingen vegne. Hvis et par stykker roer, kommer vi fremad, men det går langsomt, og resten er med på turen, men bidrager ikke til den. Hvis det så ovenikøbet er de samme, som skal ro hele tiden, bliver de på et tdspunkt så udmattet, at båden går i stå, og ingen kommer nogen vegne.
Hvis derimod alle roer, bevæger båden sig stabilt fremad til alles gavn og glæde. Skiftes der endda ud på pladserne før nogen er udmattet, kan der holdes momentum hele tiden. Det er hvad vi tilstræber, og så det smooth sailing for os alle, samtidigt med vi får et hav af muligheder for at være aktive.
- Jeg vil gerne være med, men ikke har mulighed for at bidrage p.t?
Vi tilstræber fleksibilitet, ikke blot i aktiviteterne, men også i muligheden for at bidrage. Vi er alle i perioder ophægt af andre ting, at vi ikke kan bidrage, men måske i højere grad har brug for et sportsligt-pusterum, og det skal der være plads til. Husk dem som bidrager i klubben også har brug for et pusterum, så det ikke er de samme altid.
- Kan jeg foreslå nye aktiviteter?
Vi elsker nye initiativer, og vil du være med til at etablere og drive en ny aktivitet, så lad os i fællesskab få stablet det på benene. Hvis du vil have mere for pengene, er SportsKollektivet det helt rigtige sted at byde ind.
- Kan jeg prøve før jeg melder mig?
Vi vil meget hellere have du kommer forbi og møder os før du melder dig ind, end at du melder dig ind og fortryder det. Så kom forbi og prøv at være med Enkelte aktiviteter skal du være medlem før du kan deltage i, og det fremgår af beskrivelsen på disse.
- Hvad med.....
Har du flere spørgsmål kan du altid fange os via vores kontakt-formular, vores e-mail hallo@sportskollektivet.dk eller til vores aktiviteter. Vi håber vi mødes :)