Fodbold - Retningslinjer COVID-19

Denne side indholder de idræts-specifikke COVID-19 retningslinjer for Fodbold i SportsKollektivet på Søndermarkskolen. 


SYGDOM

  • Ingen, hverken spillere eller holdleder, må møde op, hvis de har tegn på sygdom, selv milde symptomer. 
  • Vi anbefaler at downloade og bruge smitte | stop app.
  • Er du konstateret smittet efter at have deltaget i aktiviteter i klubben, skal du orientere klubbern herom. 

 

FORBEREDELSE HJEMMEFRA

  • Tilmelding sker via begivenhed på SportsKollektivets Facebookside, hvori der er angivet maks. antal deltagere. 
  • Medbring egen håndsprit til desiinficering, og eget klud/håndklæde til aftørring af sved. 
  • Alle møder op omklædt - Der er ikke adgang til bad- og omklædningsrum på skolen.
  • Husk det generelle forsamlingsforbud på ti personer er gældende før aktiviteten. 

 

VED ANKOMST TIL AKTIVITETEN

  • Vi har kun adgang i de præcise tider der er tildelt, og må ikke ankomme før.
  • Deltagerne og holdleder mødes ved indgangen til kunstgræsbanen, præcis når vores tid starter.
  • Desinficering af hænder og bolde foretages ved ankomst
  • Deltagernes tasker og udstyr placers med god afstand - minimum 1 meter.
  • Vi går først ind på banen, når den foregående gruppe har forladt den. Husk at holde afstand ved indgangen.
  • Zoneinddeling. Kunstgræsbanen betragtes som 1 zone. For zonen gælder forsamlngsrestriktionen på 50 personer ved organiseret, udendørs idræt. Deltagerne må ikke have kontakt med grupper i andre zoner, eller skifte mellem zoner/grupper.
  • Forældre, publikum og andre andre har ikke adgang til faciliteterne under træning, og ingen må tage ophold mellem eller omkring banerne. 


UNDER AKTIVITETEN

  • Idræt med kropskontakt er tilladt. Opfordringen er at minimere andelen af tid med kropskontakt, særligt ansigt-til-ansigt-kontakt. Forudsat, at de øvrige tiltag for at reducere smitterisiko intensiveres - særligt hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte. Se afsnit herfor.
  • Der må bruges fælles bolde; Hovedstød og boldkontakt med hænderne begrænses mest muligt. 
  • Ved brug af rekvisitter til aktiviteten, f.eks. kegler, håndteres disse kun af holdlederen og desinficeres efter brug.
  • Der må ikke laves øvelser hvor spillerne læner sig opad hegn eller andre installationer på anlægget.
  • Hænder, bolde, udstyr og kontaktpunkter desinficeres løbende under aktiviteten (anbefalet min. hver 15. minut, og ved hver naturlig pause).
  • Undgå forsætlig kropskontakt, såsom highfives, før, under og efter træningen.  
  • Der skal bæres mundbind, hvis toiletter på anlægget benyttes.


VED AFSLUTNING AF AKTIVITETEN

  • Deltagerne skal have forladt banen senest det tidspunkt tiden er fordelt til.
  • Efter træningen skal bolde og udstyr rengøres.
  • Brugte overtræksveste skal holdes seperat, og må ikke bruges igen før de er vasket. . 


EFTER AKTIVITETEN

  • Frem til foreløbig d. 21. maj har vii indstillet sociale aktiviteter i klubben, og det gælder både før og efter Fodbold. 
  • Bliver du konstateret smittet efter at have deltaget i aktiviteten, skal du orientere klubben herom. 

 

HOLDLEDER

  • Der skal være en ansvarlig holdleder tilstede, som kordinerer og tager vare på, at retningslinjer respekteres, og hvis anvisninger altid skal følges.
  • Klubben holdes ansvarlig for, at retningslinjerne efterleves, og deltagerne påtager sig ansvar for at efterleve disse med tilmelding til aktiviteten. 
  • Hvis retningslinjerne ikke efterleves, vil det få konsekvenser for klubben. 


GENERELLE ANBEFALINGER & RETNINGSLINJER

Husk at overholde de til enhver tid gældende forsamlingsforbud. Grundelementerne for forebyggelse af smittespredning , som alle bør efterleve, er i prioriteret rækkefølge:

  • Isolation af personer med symptomer.
  • Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter.
  • Kontaktreduktion med fokus på afstand, hyppighed, varighed og barrierer.
  • Hvis man ikke har mulighed for at overholde alle elementerne, bør de øvrige intensiveres. 

 

  • Vær særlig opmærksom på håndhygiejne - Brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.
  • Host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde. 
  • Man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som feber, hoste eller muskelømhed - Og gå straks hjem selv ved milde symptomer. 


MERE INFORMATION

  • FIU´s og Frederiksberg Kommunes retningslinjer for brug af Søndermarkskolen; Klik her
  • Kulturministeriets Retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv. Klik her
  • SportsKollektivets generelle retningslinjer: Klik her.