☆ Floorball ☆

På denne side finder du alt, hvad du skal vide om ★ Floorball ★ i SportsKollektivet.
 

PRAKTISK INFO:
 

Sæson: Vinter - September til maj
Tidspunkt Onsdag kl. 21.00 til 22.30
Fredag kl. 19.00 til 21.00
Lokation: Mariendalshallen.
Find vej: Klik for kort, rutevejledning og video.
Udstyr: Medbring selv indendørssko (lys sål)
Stave, bolde og veste kan lånes af klubben.
Tilmelding: Senest 24 timer før start via Facebook event


Du er meget velkommen til at prøve at deltage i SportsKollektivets aktiviteter. Fanger det din interesse, og ønsker du at blive medlem, melder du dig ind via shoppen her



TEAM FLOORBALL
Alle SportsKollektivets aktiviteter er organiseret af et team af medlemmer der selv dyrke aktiviteten, og som kan drive udviklingen af den i den retning deltagerne ønsker. Enhvert medlem med interesse og lyst til at gøre en forskel kan blive en del af et team. 

Oftest er der et medlem af teamet til at byde dig velkommen til aktiviteten, som ny deltager hjælper dig godt i gang, og gerne svare på spørgsmål. Har du lyst til at byde ind, forslag til udviklingen af aktiviteten, eller andet omkrng den, så tag fat i teamet.

Medlemmerne i Team Floorball er: 

Christoffer Bengt

Dres Damgaard

Dig?

Dig?

Har du spørgsmål eller gode ideer, så del dem med Team Floorball - Sammen løfter vi fællesskabet!
 


 

HVORDAN SPILLER VI
Vi har større fokus på, at gøre spillet sjovt end regler, og vigtigst er du udviser god sportsånd og hensyn til dine medspillere. 

Hallen er vores bande, hvilket reducere spilstop, kan resultere i en uforudsigelig bold, og af og til fordre lidt ekstra hensyn, så alle får en god oplevelse. 

Vi spiller med flyvende udskiftninger og målvogter er den som er nærmest på målet, hvilket kan være alle på holdet. Da vi spiller uden dedikeret målvogter (og udstyr hertil) bruger vi mindre mål end standard, da det ellers er for let at score. 

Er du ny til floorball, får du lidt ekstra plads og tid til at få styr på bolden, og hvis du ønsker, hjælper vi også gerne med tips og tricks, så du kan komme godt i gang. Kom og prøv, selvom du måske aldrig har spillet før, du får hurtigt styr på det!

HOLD
Vi spiller 4 mod 4, og afhængigt af antal deltagere, spiller vi på følgende måder: 

  • Fra 8 til 11 deltagere:
    2 hold, evt. med udskiftere, hvor vi typisk spiller først til 10 point. 
  • Fra 12 til 15 deltagere:
    3 hold, evt. med udskiftere, hvor vi spiller kampe af 7 minutter.
    Alle hold spiller to kampe, og holder pause en kamp. 
  • Fra 16 til 20 deltagere:
    4 hold, evt. med udskiftere, hvor vi spiller kampe af 6 minutter.
    Alle hold spiller, afhængigt af hold-farve, efter denne kamp-plan

Klubben har overtræksveste i fire farver, så du aldrig er i tvivl om, hvem du er på hold med, og hvem du helst ser kun har bolden, når de henter den ud af egne netmasker. 

 


 

UDSTYR
Hvis du har et par indendørs-sko, har du udstyr til at kunne være med. Resten kan du låne af SportsKollektivet i hallen. 

Vi har stave i forskellige længder, både højre og venstre, mål i forskellige størrelser, overtræksveste i fire farver, og selvfølgelig masser af bolde.  Altsammen bliver opbevaret i hallen, så det er lettilgængeligt, og du behøver ikke spørge om lån på forhånd. 

Læs her hvorfor indendørs-sko er vigtige - Klik her.

Mangler du en indendørssko eller ønsker din egen stav, kan vi anbefale Floorballcentret, som vi har samarbejdet med i mange år. 

Er du medlem af SportsKollektivet får du oså har rabat. Læs mere her


I vores bur i hallen er stavene opdelt:

VENSTRE stave i de røde rammer, hvor de kortere stave står forrest, og standard længder bagved. 

HØJRE stave i de blå rammer, hvor de kortere stave står forrest, og standard længder bagved. 

Se nedenfor, hvordan du bestemmer hvilken side stav du skal bruge. 

Hvis du sætter staven tilbage i samme ramme, som du tog den fra, er det let og hurtigt at finde den rigtige stav næste gang, for dig og alle andre. 

Har du din egen stav, som du ønsker bliver i hallen, bruger du den GULE ramme bagerst i buret.

 


 



Vælg VENSTRE hvis:

  • Venstre hånd er nærmest bladet
  • Højre hånd er øverst på staven
  • Bolden ligger til venstre for dig, når du skal skyde
  • Bladet kurver rundt om bolden, når du har stav og bold på venstre side.



Vælg HØJRE hvis:

  • Højre hånd er nærmest bladet
  • Venstre hånd er øverst på staven
  • Bolden ligger til højre for dig, når du skal skyde
  • Bladet kurver rundt om bolden, når du har stav og bold på højre side.

 


GALLERI
Billeder siger ofte mere end ord, og på sigt vil du her kunne finde øjebliksbilleder fra Floorball.