SUP FOR LIVET

 

I samarbejde med Bevæg dig for livet - Frederiksberg og Frederiksberg Idræts Union kan SportsKollektivets tilbyde et helt unikt og intensivt forløb, hvor du kan lære SUP (Stand Up Paddle)  - fra basis til fuldbefaren - over 6 sessioner i efteråret 2020.
Udfordre din indre vandhund med en vandsport som samtidigt træner det meste af kroppen og giver fantastiske naturoplevelser. 

 

HVORDAN KOMMER DU MED? 

 

Det er vigtigt for os, at din deltagelse i forløbet bliver en succes, både for dig og de andre deltagere. Derfor har vi beskrevet forløbet nedenfor, hvor vi også beskriver de forventninger vi har til dig, hvis du tilmelder dig. Der er ingen krav om forudgående kendskab til SUP, men f.eks. til at kunne svømme, og din indstilling til at gennemføre forløbet.  Læs det godt igennem før tilmelding, og vi besvarer meget gerne spørgsmål i forlængelse heraf.



 

HVAD ER SUP?


SUP er akronym for Stand Up Paddle, kan beskrives som et stort surfboard, hvorpå du står op og paddler. Det er en sport i fremgang, fordi det er let at komme igang, men der er hele tiden nye udfordringer. Det kombiner god træning for hele kroppen, masser af naturoplevelser, kan dyrkes på både hav, søer og åer, og igennem hele året. 

Interessen for SUP er eksploderet i år, og fordi springet fra landkrabbe til søulk kan være let, har mange kastet sig ud i det på egen hånd. Vi har oplevet både situationer og spørgsmål, hvor basale kompetancer enten ikke har været tilstede eller er blevet negligeret. Vi mener, at med den rette viden og komperancer vil både glæden, sikkerheden og mulighederne ved sporten blive meget større, og dette bedst sker ved at dele oplevelser. 

"Bevæg dig for Livet" skal sætte Danmark i bevægelse - for sjov, for hinanden og for livet.

SportsKollektivet vil gerne sætte dig og dit liv i bevægelse, og invitere dig til at deltage i vores SUP-initiativ. Uanset om SUP er nyt for dig, eller du allerede har stiftet bekendskab med det, er det din chance for at blive bedre på SUP sammen med os. 

​​​​​​​SportsKollektivet


 

 

FORLØB 

Fra landkrabbe til søulk igennem forløbet opdelt i to dele; Grundlæggende og Videregående.VI starter fra basis og igennem kontinuerlig progression igennem forløbet, bygget vi op til helbefaren SUP-pilot. 

1. Grundlæggende SUP
Vi starter helt grundliggende med både udstyr og teknik, og skaber en god basis for progression henover de tre grundlæggende sessioner. 

Dato & Lokation

 

2. Videregående SUP

Når vi har styr på basis og fået erfaring, begynder det at blive rigtigt sjovt, når vi bygger videre på kundskaberne, hvor elementerne i meget højere grad vil påvirke os. 
 

  • Avanceret paddle-teknik - Dato aftales. Lokation: Amager Strandpark
  • Downwind - Weekend - Dato og lokation afhængig af vejr.
  • Bølger - Weekend - Dato og lokation afhængig af vejr.


Der vil være mulighed for at låne udstyr i SportsKollektivet, så der kan trænes og arbejdes med kompetancerne, især efter den grundlæggende del som forberedelse til den videregående del.



KRAV & FORVENTNINGER

Vi ønsker forløbet bliver en succes for dig, og de andre deltagere, og derfor er der både nogen krav og forventninger, som du bør tage stilling til før tilmelding. 

 

Krav

  • Du skal være bosat på Frederiksberg (Folkeregister-adresse).
  • Du skal kunne svømme 300 m. i åbent vand. 
  • Du er indforstået med risikoen ved vandsport, og orientere os, såfremt du har sygdom (f.eks. epilepsi) eller andre forhold, som kan få betydning for sikkerheden. 
  • Du melder dig ind i SportsKollektivet, hvis du får en plads på forløbet. 

 

Forventninger

  • Vi forventer du prioritere, at deltage i alle dele af forløbet, da det er intensivt og progressionen nødvendig for at kunne fuldføre det.
  • Vi forventer du hjælper med logistikken, især pakning og transport af udstyr, både før og efter. 
  • VI håber du møder op med entusiasme, gå-på-mod og en villighed til at lære, samtidigt med der er plads til fejl, og vi kan grine sammen (og især af os selv). 
  • At du ønsker at være en del af et fællesskab, og fremadrettet bruger din viden og komperancer til at fremme SUP i SportsKollektivet. 
     

Lyder det hele lidt alvorligt? Bare rolig, vi kommer til at få masser af sjov på vandet, og som medlem vil du også få glæde af de mange andre aktiviteter vi har i SportsKollektivet. 

 


 

PRAKTISK INFORMATION

SportsKollektivet stiller udstyr til rådighed i form af board, paddle, leash og vest. Har du dit eget udstyr, må du meget gerne bruge dette

Vi anbefaler du køber egen våddragt, longjohn eller anden passende beklædning der passer til forhold og aktivitet. Når lokationen er Amager Strandpark vil du kunne leje longjohn og adgang til bad/omklædning hos vores samarbejdspartner Kajakhotellet for kr. 50,00 pr. gang. Som deltager på forløbet får du også rabat her, hvis du ønsker at anskaffe din egen. 

TILMELDING

Det kræver medlemskab af SportsKollektivet for at deltage, men du er selvfølgelig velkommen til at vente med indmeldelse indtil vi har bekræftet din plads på holdet. 

Du finder formularen her: TILMELD MIG NU.

Hvis du allerede nu ved SportsKollektivet er det rigtige for dig, og du vil være medlem uanset , melder du dig ind via shoppen. Du finder vores shop her. ​​​

 


 

 



SAMARBEJDSPARTNERE
 

Kajakhotellet

Kajakthotellet og SportsKollektivet er faste samarbejdspatnerne, både i forhold til aktiviteter og udstyr.  

Udover  stor viden og sortiment til vandsport, har de også café, som mange af klubbens medlemmer bruger før eller efter de har været på vandet, eller blot for hyggens skyld.

Det er også her "SUP for Livet" har base til den grundliggende del. 

Links: 

KiteCPH

KiteCPH er under samme tag som Kajakhotellet men hvor fokus er på surf, især kitesurf.. 

De er "vandmænd" af hjertet, selv aktive vandsportsudøvere, og bidrager med viden og entusiasme for samme.

Udover de kan hjælpe dig med udstyr til al slags surf, får du som medlem også rabat og gode tilbud på udstyr. 

Links: